Yngre Danske Kirurger’s årsmøde (YDK), 27. april 2019

På vegne af de Yngre Kirurger udbyder vi nu muligheden for at deltage som udstiller ved dette møde.

Læs mere om selskabet her

Planlægningen af YDK’s årsmøde 2019 godt i gang og vi vil naturligvis gentage succesen fra tidligere årsmøder/generalforsamlinger og igen afholde Olympiade i kirurgiske færdigheder til årsmødet 2018. Vi vil derfor søge om jeres deltagelse som sponsor til arrangementet.

Program og informationer

Hvem er vi?

Yngre Danske Kirurger (YDK) er en forening, som varetager yngre kirurgers faglige, uddannelsesmæssige, og organisatoriske interesser. Foreningen er for yngre kirurger under uddannelse og speciallæger i de kirurgiske grundspecialer. Bestyrelsen arbejder på at forbedre uddannelsen i kirurgi på alle niveauer. Vi har repræsentanter i DKS’s bestyrelse, DKS’s uddannelsesudvalg, samt de regionale uddannelsesråd. Vi har også repræsentanter i de tre ansættelsesudvalg til hoveduddannelsen i kirurgi i uddannelsesregionerne Øst, Nord & Syd, som afholder ansættelsessamtalerne, samt i de kirurgiske sub-speciale udvalg.

Vi afholder månedligt temaaftener for medlemmerne med relevante faglige oplæg, gerne i samarbejde med andre specialer, fx anæstesiologer, gastromedicinere osv.

Årsmødet

Vi afholder årligt generalforsamling og har i forbindelse med denne valgt at holde et årsmøde, som et tilbud til medlemmerne i form af undervisningsoplæg over en hel dag.

Vi har i alt ca. 400 medlemmer. Vi forventer at 50-70 medlemmer, vil deltage i arrangementet.

Deltagelse som sponsor koster et beskedent beløb af 5000 kr. som inkluderer ret til 4 m2 standerplads med strømstik, 2 borde til præsentation af produkter, standerplads til rollers samt firmalogo i programmet. Dette sponsorat bidrager til dækning af udgifter til lokaleleje samt forplejning, som gør arrangementet muligt. YDK afholder alle udgifter til evt. præmier.

Program Årsmøde 2019

Til de der ikke var med de sidste år følger her lidt om arrangementet:

I relation til frokosten er der afsat 1 time til den ”kirurgiske olympiade”, hvor deltagerne går fra stand til stand og udføre en lille opgave hvert sted. Hver stand udgør en ”OL-disciplin”. I stiller med en (eller flere) konkurrencer, hvor deltagerne kan afprøve deres kirurgiske færdigheder og/eller viden om jeres produkt. Da uddannelses niveauet er forskelligt for hver deltager, kan opgaverne være alt fra at binde en kirurgisk knude til laparoskopisk simulation. Når deltagerne er færdige med disciplinen på jeres stand giver I dem et antal point, på deres pointkort. Vinderholdet er det, som får flest point. Olympiaden er en god og hyggelig måde at sikre at alle kommer forbi jeres stand, ser jeres produkter og får hilst på hinanden.

Vi står for optælling af point, samt indkøb og udgifter til præmier/diplomer.

Find vej
Langelinie Pavillonen,

Langelinie 10,

2100 Kbh Ø

Kontakt

Udstillingsområde
Udstillingen afholdes separat fra det faglige program.

Kontakt
Kontakt Jan Nordkvist på jnt@conex.dk eller Kirsten Lykke Wahlstrøm på kirstenwahlstroem@gmail.com hvis I har spørgsmål.

Vi håber at se jer ved Yngre Kirurgers Årsmøde 2019!

Yngre Danske Kirurger